• Litteraturens Folkemøde 2025 •
Komplet program · ret til ændringer forbeholdes. Tak til alle, der har støttet økonomisk. Private og
![]() |
Torsdag den 11. september kl. 12.00 Pia Olsen Dyhr åbner Litteraturens Folkemøde 2025
|
||||||||||||||||
![]() |
Torsdag den 11. september kl. 12.45 -13.45 Dy Plambeck Dy Plambeck (født 1980) er blevet karakteriseret som én af sin generations mest originale og interessante forfattere. Hun debuterede i 2005 med Buresø-fortællinger og har siden skrevet en række prisvindende og anmelderroste romaner, senest Mod midnatssolen i 2024. Dy Plambeck har modtaget flere priser for sit forfatterskab. Dy Plambeck er også sangskriver og hendes sange er optaget i bl.a. Højskolesangbogen, Kirkesangbogen og Efterskolesangbogen. |
||||||||||||||||
![]() |
Torsdag den 11. september kl. 15.00 - 16.45 Georg Metz Den litterære selvrealisering Erindringens skrivekramper i rivalisering mellem sandt og mindre sandt. Passager i egne og andres forsøg. |
||||||||||||||||
![]() ![]() |
Torsdag den 11. september kl. 17.00 -18.30 Lisbeth Nebelong med cellist Andreas Restorff Lisbeth Nebelong: Med afsæt i min nye novellekreds har jeg udviklet et skønlitterært billedforedrag, 'Fortællinger fra de 'kolde' øer i Nordatlanten': Hvor korte brudstykker af novellerne flettes sammen med billeder fra Færøerne før og nu; dvs. 'historiske' fotos fra mine barndomsår i 1960'ernes langsomme fiskersamfund til nutidens populære rejsemål. En fortælling om at blive omplantet til et anderledes land, blive rystet, vinde fodfæste - og tage det nye sted til sit hjerte. Om det helt særlige ved 'Øer'. Om tilværelsen i 'accelerationssamfundet' mellem tradition og senmodernitet. Om generationerne, der voksede op, da velstanden tog fart og verden lå åben. Og om dem, der nu ser ind i en fremtid, som tegner mere uvis end længe. |
||||||||||||||||
![]() |
Fredag den 12. september kl. 10.30-11.30 Erik Skyum-Nielsen Om Nexøs særlige stemme i hans egen digtergeneration (blandt det folkelige gennembruds forfattere). |
||||||||||||||||
![]() |
Fredag den 12. september kl. 12.00-13.00 Eva Tind Hvad betyder det for et menneske at blive født ud af et fly? Eva Tind fortæller om arbejdet med sin seneste roman MIN KIM, om at blive født som koreaner, men som lille blive flyttet om på den anden side af jorden og vokse op som dansker. Hvordan blev bogen til, og hvad er det for en udvikling der sker, når ens livshistorie pludselig ændres. |
||||||||||||||||
![]() |
Fredag den 12. september kl. 15.00-16.00 Iben Mondrup Hvordan kan vi er en roman om et liv. Fra 1978 og den første vågne begyndelse i en pigekrop, til den voksne, modne person i dag i 2025. År for år fortæller Iben Mondrup om at være et barn opvokset i en dansk familie i Grønland. Som ung er hun drevet af en kronisk rodløshed og rejser ud på egen hånd på jagt efter det sted, hvor hun kan være sig selv. En kraftfuld roman om mod, muligheder og håb. Om at være pige, kvinde, blive mor og slippe sine børn, når de er store. Om at søge efter et hjem og finde det hjem på et sted, i en handling eller hos et andet menneske. |
||||||||||||||||
![]() |
Fredag den 12. september kl. 16.30-17.30 Morten Pape Om romanen Nøglebarn om sin fars familiehistorie, og højtlæsning fra passager af næste roman om sin mors historie. Begge romaner kan læses som forløber såvel som efterfølger til debut'en Planen, der i år fylder ti år. |
||||||||||||||||
![]() |
Lørdag den 13. september. Kulturugens Nexø-dag kl. 10.00 -11.00 Jesper Wung Sung Så blev jeg født! Det gør han. Hans Christian Andersen – og resten er historie. Historien om en sær, ranglet dreng, der vokser op i Odenses fattigkvarter. Et oplagt offer, der alligevel ikke kan lade være med synge og råbe højt, og som i Jesper Wung-Sungs romaner Hans Christian og Ungdomsforsøg selv har grebet ordet for at berette om den rejse, som gør ham til H.C. Andersen. Wung-Sung fortæller om arbejdet med romanerne, hvordan de har haft et næsten 30-årigt tilløb, og hver rummer mere end 500 henvisninger og hilsner til H.C. Andersens forfatterskab, idet de giver den unge Hans Christian en ny, men genkendelig stemme mere end 200 år efter hans fødsel. |
||||||||||||||||
![]() |
Lørdag den 13. september. Kulturugens Nexø-dag kl. 11.30 -12.30 Michael Kjær Ejstrup Vi skal se på danskeres kultur i forandring og på, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i. Vi skal se på tekst- og billedeksempler, der viser, at generationerne kæmper om at styre sproget. Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med, og alle kan finde eksempler, der enten styrker smilenes størrelse eller får mavesyren til at skumme. "Verden er af lava". Eller hvad siger du? |
||||||||||||||||
![]() ![]() |
Lørdag den 13. september. Kulturugens Nexø-dag kl. 13.30 - 14.30 Liv Duvå · moderator Ingrid Kofod Larsen Liv Duvå fortæller i sin seneste bog Ned fra Himlen om vores velfærdsdanmark. Liv fortæller om et Danmark, hvor det knager i det danske velfærdshus, hun fortæller om konsekvenser af barndomssvigt og bristede drømme. Ingrid Kofod Larsen vil komme ind på hvordan Liv Duvås bog fik hende til at drage paralleller til Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn. Kan disse to "arbejderromaner" med stor social indignation sammenlignes? Det vil Liv og Ingrid give os deres syn på. |
||||||||||||||||
![]() ![]() |
Lørdag den 13. september. Kulturugens Nexø-dag kl. 16.00 - 17.00 Ayaz Shah i samtale med Pelle Hvenegaard Om genren magisk realisme, og selvfølgelig om romanen La Victoria's tematikker, der blandt andet omhandler patriarkalske samfundsstrukturer og en begrænsning af individets udfoldelse. Desuden kommer samtalen nok i høj grad til også at afhænge af, hvad Pelle Hvenegaard gerne vil spørge ind til. |
||||||||||||||||
![]() |
Lørdag den 13. september. Kulturugens Nexø-dag kl. 17.30 - 18.30 Henrik Yde Om de værker og forfattere, Nexø selv opfattede som sine åndelige forgængere, som han var arvtager til. Som ældre mand påstod Nexø jævnligt, at læsning af andre digteres bøger ikke havde haft nogen betydning for hans eget forfatterskab, og at han selv var en ren autodidakt. Ikke desto mindre var Nexø uhyre belæst, og hans egne bøger var ofte skrevet i dialog med andres bøger, især fra verdenslitteraturen: Bibelen, Miguel de Cervantes, Victor Hugo, Fjodor Dostojevskij og Henrik Pontoppidan. |
||||||||||||||||
|
Lørdag den 13. september. Kulturugens Nexø-dag fra kl. 16.00 Udenfor Møbelfabrikken - i lastrummet af en varevogn - viser Bornholms Teater Pelle Erobreren, 1. kap. I samarbejde med Bornholms Kulturuge. OBS: Filmen varer ca. 10 min. og der er plads til max. 10 personer ad gangen i vognen. Gratis adgang. |
||||||||||||||||
![]() ![]() |
Søndag den 14. september kl. 10.00 -11.00 Alexandre Nsoni i samtale med Pelle Hvenegaard Vilhelm Hermansen? er en historie om at skabe et nyt selv, med et selvvalgt navn, mens fortiden som børnesoldat hjemsøger dig oppe i hovedet. Sådan står der på bagsiden af Alexandré Nsonis nye roman, Vilhelm Hermansen. Pelle Hvenegaard taler med forfatteren, der blev kaldt "Det nye digterhåb" af Information efter hans debut digtsamling I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd. |
||||||||||||||||
![]() |
Søndag den 14. september kl. 11.00 - 12.00 Birgitte Nyborg Om Grevinde Danner og sporene efter hende Louise Rasmussen, barn af arbejderklassen, balletpige, udskammet, forhadt og foragtet af mange i sin samtid, brød alle normer og giftede sig med kongen. På stor social indignation og med stor kærlighed og omsorg til de sværest stillede i samfundet, testamenterede hun hele sin kongelige arv til børnehjemmet på Jægerspris Slot, der stadig huser børn og unge med behov for omsorg, og en boligstiftelse for fattige kvinder i København, der i dag er krisecenter for voldsramte kvinder. |
||||||||||||||||
![]() ![]() |
Søndag den 14. september kl. 13.00 - 14.00 Christine Ivanov · moderator Daniel Øhrstrøm Ditte Bjerregaard, direktør i "Center For Voldsforebyggelse" om Christine Ivanovs RAMT |
||||||||||||||||
![]() |
Søndag den 14. september kl. 14.30 - 15.30 Dennis Gade Kofod Jordbundne Dennis Gade Kofod om at vokse op i den samme geografi som Martin Andersen Nexø, uden at føle sig forbundet. Først da Kofod som voksen læser Gravhøjen og Ravnene oplever han et 'slægtskab', der rækker ud over interessen for klassesamfundet. Et foredrag om at finde sig selv som skrivende i et landskab, der allerede er stopfyldt med fortællinger. |