Martin Andersen Nexøs livshistorie
Et liv kort fortalt
Martin blev født den 26. juni 1869 i Sankt Annæ Gade på Christianshavn, på daværende tidspunkt et af Københavns fattigste kvarterer. Hans far, Hans Jørgen Andersen, var stenhugger og brolægger. Hans mor, Mathilde Mainz, var datter af en smed fra Falster, hvis familie kom fra Mainz i Tyskland.
I København var der høj arbejdsløshed og fattigdom på det tidspunkt. Mange familier flyttede tilbage til de steder, hvorfra de oprindeligt kom, således også familien Andersen, der flyttede til Nexø i 1877. Faderen var født på Balka syd for Nexø. Han arbejdede blandt andet som stenhugger i et stenbrud nær Hellesgård i Ibsker og brolagde en stor del af Nexø by. En brosten, der bærer bogstaverne HA, kan stadig ses på Nexø Torv.
Fordi faderen sagde: ”Ungerne æder os ud af huset”, tog Martin plads som vogterdreng i somrene 1882 og 1883. Disse somre var blandt de bedste perioder i hans liv - han nød friheden på marken og at arbejde i fri luft. Den 30. september 1883 blev Martin konfirmeret i Bodils kirke,
og den 1. november begyndte han at arbejde som røgter (fodermester) på Råbygård i Poulsker. Arbejdet på gården var meget tungt for den spinkle 14-årige Martin.
I november 1887 blev han lærling hos skomagermester Jeppe Kjøller i Rønne. Efter læretiden var han meget arbejdsløs og havde det svært. I 1890 blev han med hjælp af gode venner fra Højskoleforeningen i Rønne elev på Bornholms Højskole i Østermarie. Senere blev han elev på højskolen i Askov udvidede Højskole, den toneangivende og største grundtvigske højskole. Her var han elev i de to år 1891-1893. Undervisningen og samværet med lærere og kammerater havde en afgørende indflydelse på den fremtidige forfatters intellektuelle udvikling og livsindstilling. Efter endt højskoleophold fik han i 1893-1894 arbejde som lærer på Odense Friskole.
Fra 1894 til 1896 rejste Nexø til Italien, Nordafrika og Spanien for at blive kureret for sin lungesygdom. Han arbejdede derefter som lærer på Gregersens Realskole på Frederiksberg.
Han debuterede i 1898 med novellesamlingen Skygger. Efter at have udgivet tre romaner og endnu en novellesamling opgav han sit arbejde som lærer i 1901 og levede som professionel forfatter til sin død.
Nexø rejste meget, hovedsagelig i Tyskland, men også bl.a. i Sovjetunionen, Schweiz, Tjekkoslovakiet og Østrig. Fra 1923 - 1930 boede han med fast adresse i Tyskland, hvor han havde sine fleste læsere og var en yndet foredragsholder. Under den tyske besættelse af Danmark måtte han flygte med sin familie til Sverige.
Nexø havde en stor familie, han var gift tre gange og fik efterhånden ti børn. I 1951 flyttede familien til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger.
Den 1. juni 1954 døde Martin Andersen Nexø i Dresden. Han blev begravet i Danmark efter eget ønske. Hans gravsted findes stadig på Assistens Kirkegård i København.
Nexø efterlod sig et stort forfatterskab af romaner, fortællinger, erindringer og journalistik m.v. Han opnåede verdensberømmelse allerede med Pelle Erobreren (1906-1910), der før 1. Verdenskrig blev trykt på ni forskellige sprog og trykt i meget store oplag som føljeton i den europæiske arbejderpresse, navnlig den tysksprogede.