Martin Andersen Nexø Museet Litteraturens Hus
Martin Andersen Nexøs barndomshjem i Ferskesøstræde
I 1878 havde Martin Andersen Nexøs far - Hans Jørgen Andersen - købt en byggegrund af Nexø Kommune - beliggende i den sydlige del af byen på Nexø markjorder.
Her byggede faderen et hus til familien ("Under aaben Himmel" - side 105), som flyttede ind i 1882. Selv om Martin Andersen Nexø blot boede i huset i tre år - fra 1882-84 - er huset i Ferskesøstræde 36 blevet hans barndomshjem.
Huset blev fredet i 1983, og har siden sommeren 1990 været museum for forfatteren. Her vises en samling af portrætmalerier og fotografier af forfatterens liv og virke. Desuden vises fotos fra filmatiseringer, personlige effekter med tilknytning til Martin Andersen Nexø og møbler fra tiden 1880-1900.
Samlingen omfatter flere hundrede fotokopier af forfatterens håndskrevne breve, noveller, artikler med mere samt et stort udvalg af forfatterens bøger på mange forskellige sprog.
I udstillingen kan afspilles lydfiler (mp3), hvor dr. phil. Henrik Yde fortæller om de mest markante effekter. Her er en smagsprøve.
I udstillingen i "vaskehuset" i gården vises en film om forfatterens liv.
Foran huset står en en buste af Martin Andersen Nexø - udført af Harald lsenstein.