Planlæg din egen tur · besøg f.eks.
Granada · ARNESTEDET for Martin Andersen Nexøs digtning
På dette sted i det centrale Granada, i et hus på hjørnet af det gamle hovedstrøg Calle Elvira og den lille smøge Calle Aguirre nr. 1, på første sal, skrev Nexø i 1896 sine to første noveller, "En Kvinderevolution" og "La Concha". Begge indgik de to år senere i hans debutbog, Skygger.
I rejsebogen Soldage fra 1903 kaldte han huset en pudsig lille to-Etages Rønne, som lukkede for Gydens ene Ende.
Dresden · Weisser Hirsch
Dresden · MANOS
I 1954, Nexøs dødsår, antog det gamle gymnasium Oberschule Dresden-Ost, grundlagt i 1903, navnet Martin-Andersen-Nexö-Oberschule.
Navnet forkortedes af skolens lærere, elever og forældre populært til MANOS.
Siden 2001 kaldes det Martin-Andersen-Nexö-Gymnasium Dresden, men det har beholdt sit uofficielle kælenavn MANOS, og foran skolen står fortsat denne statue fra 1969.